Slavetillid

Det har været ugen, hvor mine forældres harddisk opgav livet, en af min fars vigtige dokumenter konverterede til lutter y'er og jeg skiftede fra pc til mac og derfor har overflyttet data og formateret harddiskdrev. Meget af vores daglige færd foregår via computere. Vi stoler på, at disse elektriske kredsløb holder styr på vigtige data, kodeord og billeder af vores nærmeste. Nu er det bare sådan, at computere ikke er særlig kloge. De er faktisk blot slaver af os. Fx bad jeg min gamle pc om at slette alle data på drev C: - det gjorde den gladeligt og stod og summede veltilfreds under hele processen. Hallo! Du er ved at slette alt hvad du ved. Din livserfaring. Og folk siger computere kommer til at overtage verden? I don't think so!