...og nu vi er ved det

Inspireret af min post fra i går - og dét, at det givetvis er en eller andens fødselsdag i dag - så købte jeg en pakke flødeboller. Det er dog pudsigt som udviklingen går. Så pleasende producenterne af varer er efterhånden. Dengang jeg blev budt en chokoladeovertrukken skumsubstans af Alfred i anledning hans fødselsdag, var der ikke flere med kokos. Ja, jeg havde ikke anarkistisk gået efter én fra netop denne populære race, så en del af skylden havde jeg selv (den anden del tilfalder mine forældre for deres opdragelse. Tak mor og far.). Dengang var det dem med kokos der var interessante. Egentlig ikke fordi sådan en smagte bedre, men den var et statussymbol. Et symbol på magt og popularitet (eller nogle gange blot gode evner indenfor mildere voldshandlinger). Fordelingen af kokosovertrukne og ikke-kokusovertrukne flødeboller i dagens pakker giver dog anledning til at stille spørgsmål ved, om producenterne af madvarer lider af overdrevet drift mod populisme? Der er nemlig i dag flere med kokus end uden...