Hvidvaskning af sedler

I min vasketøjskurv har jeg en seddel med håndråd omkring vask, så hvis jeg pludselig kommer i tvivl om noget, så kan jeg opsøge dette minilex for oplysninger, der kan forløse mine anspændte tanker udi vaskeriets finurligheder. Efter at have vasket hvidt ved 60 grader havde jeg åbenbart mistet min vaskeseddel. Det opklarede dog sig selv en times tid efter, da jeg fik de strålende klæder hevet ud af Miele. Sedlen havde åbenbart set sig lun på sådan en spinnetur med sæbebobler og det hele.
- og mig der troede at "undgå vask ved høje temperaturer" var en henvisning til noget bestemt tøj og ikke sedlen selv...