Endelig tom
Nej overskriften dækker ikke over en kvinde der fik foretaget en succesfuld kønsskifteoperation. Det handler om at jeg endelig har fået gjort kål på min 1250 grams beauvais ketchup. Ikke at det ikke smager godt - I'm lovin' it. Det er bare den største ketchupflaske jeg har ejet i hele mit liv (og jeg har ejet mange!). Jeg spiser meget af det røde stads, det erkender jeg. Jeg havde dog blot forventet det ikke ville tage flere måneder at tømme den godt buttede beholder. Det gjorde det altså bare. Og jeg er nok egentlig lidt skuffet over min egen præstation.
Jeg ville lige tjekke om jeg måske havde været så længe om det, at mindst holdbar til datoen var overskredet. Jeg ledte febrilsk efter den. Ingen steder var den at finde, før jeg holdt flasken op mod lyset. Ah, der var den...slidt af, efter de utallige gange ud og ind af køleskabet. Januar 2007 stod der. Pyha.