Dødt emne

Døden er på alle måder et svært, diffust, uundgåeligt og tabubelagt emne. Alligevel hører man folk konstatere, at den ene eller den anden måde er bedst at dø på. Hvad ved folk egentlig om det? Det er vel de færreste der har været døde og er kommet tilbage? Fx når man snakker faldskærmsudspring og muligheden for, at skærmen ikke folder sig ud kommer op. Der er altid én der med fasthed i stemmen ved at "man mærker det ikke". Eh nå? Hvor er din kilde? Hvorfor skal jeg tro på dig? Jeg faldt engang ned fra det midterste rønnebærtræ i mine forældres have - det gjorde ondt. Hvorfor skulle det så gøre mindre ondt, når det er fra 3 kilometers højde?