Bio blev til aften aflagt for at indtage Oliver Stones World Trade Center med alle sanser mulige. Interessant og jævnt rørende film med en smule for meget jesus og tro til min smag. Hvad der dog var mere interessant var den respekt publikum i salen viste ofrene for 9/11. Biocity var så flinke at tænde lidt afdæmpet lys, da navnene på ofrene rullede over skærmen som afslutning på filmen (inden rulleteksterne). Som en flok lemminger fløj 99 % af filmgæsterne op af de røde sæder og tog jakke på med den ene hånd og tjekkede sms'er med den anden. Nu hverken kan eller skal jeg bestemme, hvordan andre skal leve deres liv, men jeg synes det er tankevækkende at se, hvordan en af de største tragedier i nyere tid bliver til ren underholdning, så snart den præsenteres på et lærred.

HP har lavet en ny reklamekampagne, som jeg finder usmagelig. Kort fortalt går den ud på at vi skal foretrække HP's kameraer, fordi de kan få os til at se slankere ud. Altså optisk bedrag. Hvad fanden har I gang i HP? Har I ingen moral? (via daring fireball)

Der har længe været snak om det når nu den nye RFID-teknologi kommer på markedet. Kassedamer mister deres berettigelse og butikstyveriet stopper. Silvan har taget første skridt i at forberede sig på morgendagens fremtid og har droppet kassedamer. I Silvan hedder det i stedet en operatør:

Aalborg vil gerne have streetcred rundt om i landet, for at være en større by. Nogle gange skinner statusen som provinsby dog så kraftigt igennem, at det er svært at tro storbyomtale kan opnås andre steder end til byrådsmøderne:

Som dokumentationen viser, så er det kedeligste i verden at gøre køleskab rent. Som tidligere proklameret, er jeg rørende enig. Selvafrimning og anti-baktierbelægning gå hjem og læg jer. Spilder man ting i sit køleskab eller glemmer man at smide et bundt porrer ud inden 14 dage til Italien, så lugter køleskabet og skal have en overhaling. (Det samme gør sig vel gældende, hvis man køber Kinder Milchscnitte, men det er dog på en anden måde.) Glædeligt var det også at se, at hele tre stemmer gik til nodash.dk - godt holdt ud af jer, der synes det er det kedeligste sted i verden.

Døden er på alle måder et svært, diffust, uundgåeligt og tabubelagt emne. Alligevel hører man folk konstatere, at den ene eller den anden måde er bedst at dø på. Hvad ved folk egentlig om det? Det er vel de færreste der har været døde og er kommet tilbage? Fx når man snakker faldskærmsudspring og muligheden for, at skærmen ikke folder sig ud kommer op. Der er altid én der med fasthed i stemmen ved at "man mærker det ikke". Eh nå? Hvor er din kilde? Hvorfor skal jeg tro på dig? Jeg faldt engang ned fra det midterste rønnebærtræ i mine forældres have - det gjorde ondt. Hvorfor skulle det så gøre mindre ondt, når det er fra 3 kilometers højde?

Jeg har i et par uger gået og tænkt over, hvad der egentlig er blevet af danmarks største hundeven Poul Thomsen. I dag fik jeg så svaret: - det er Poul Thomsen til højre ikk'?

Denne weekend havde karavanen fundet vej til Avedøre, for at deltage i den årlige vinfestival. Jeg havde en forventning om, at over 800 voksne mennesker samledes her, for at dyrke deres fælles interesse for franske vine. Sandheden var dog en ganske anden. Således kunne jeg under opholdet se spandevis af vinspyt blive slæbt til et nærliggende markhul. Og nej, det var ikke bare et par spande i løbet af dagen - jeg talte 12 stk. blå tiliters fra 13.07 til 13.18. Så kære vinkendere jeg har luret jeres dobbeltmoralske adfærd. I hverdagen fortæller I jeres børn, at de ikke må spytte fordi det er ulækkert. I weekenden mødes I så og lader mundvandet flyde. Værsgo' at synke...

For nylig har Boten Anna hærget både indland og udland med mere eller mindre afholdte toner og svensk vocoderaccent. Nu breder bølgen sig så. Der er netop flyttet en Anna ind i den ejendom jeg bor i og i Italien er der åbnet en snackbar der vil ride med på bølgen:

Der har tidligere været tilløb til at poll'en på nodash.dk er blevet anvendt til anonymt udtryk for harme, misundelse eller måske endda berettiget kritik. Tidligere har jeg ikke haft mulighed for at få en yderligere specificering af, hvad der har ligget til grund herfor. Og minsandten om ikke det samme gør sig gældende denne gang. Jeg er ganske bevidst om at flere personer i denne verden har et mere spændende liv end denne blog's forfatter. Ligeledes kan et mindretal af de dansklæsende mennesker måske finde misundelsesgenet ekstra optændt og lade deres svime over bloggens højpotente indhold komme til udtryk igennem anonyme cyberfornærmelser. Fred være med jer, hvis I ønsker at forblive ukendte og dermed snarligt glemte. Jeg nærer ikke respekt for udgydelser af negativ karaktér, blot for negativitetens skyld. Derimod er jeg til hver en tid lydhør for en livsklog og overlegen persons evner og coaching udi interessant indhold og motiverende ordsammensætninger. For pokker da - synes man nodash.dk er det kedeligste i verden, så må man da have en brændende interessant liv fyldt med oplevelser, spænding i hverdagen og følelsen af at være med til at redde verden. Jeg kan kun se jeg kan lære noget, ved at komme i kontakt med en sådan person. Min opfordring er derfor at holde de anonyme spydigheder lidt fra livet og derimod lægge navn til, hvis du har noget på hjerte. Min mail er altid modtagelig, tilnærmelig og fuld af virkelyst. For dem der synes nodash.dk er for kedelig vil jeg anbefale at finde noget andet at læse. Jeg er helt sikker på, at man kan leve et indholdsrigt og fyldestgørende liv uden at følge med på nærværende blog. Og endelig, så er jeg da stolt over at være bedømt til at have den kedeligste ting i verden. Inden lykken fylder mig og får mig til at tage ud og lave foredrag om, hvordan jeg nåede så langt, føler jeg mig dog forpligtiget til at bringe linket til den officielt kedeligste blog i verden.