...kan man godt føle sig fristet til at slække lidt på engelsk stavemåde og anskaffe sig et par sokker af et mærke der kan stå mål med ens mening om højere læreanstalter:

Italien er et lækkert land og særligt Toscana er vidunderligt, hvis man trækker sig lidt væk fra byens larm og Fiat Panda-smog. Der er dog visse interessante motiver at finde på bymurene. Således har en Italiensk madproducent sat sig for at slå et slag for accepten af midaldrende italienske homoseksuelle:

Ja, så fandt jeg en lille udendørs cafe, hvor der er funky fusionshvalsang den ene aften og strygerkvartetklassikere den næste. Oveni farvede drinks til ganske rimelige priser, odd types og lidt italiensk overklasse, er her også fri internetadgang compliments Firenze kommune. Jeg takker og benytter lejligheden til at lade strygertonerne forsvinde ind ad det ene øre og en fuld italieners råben ind ad det andet og bringer så et billede af en af de største kunstpersonligheder Italien har avlet:

Ikke nok med at mændene render med åbne skjorter og kvinderne er iført høje hæle på de mest stenede veje. Nej, Italien er gennemført latino og selv telefonselskaberne er hoppet med på bølgen med at være very sexy latina:

Som billedet dokumenterer er jeg nu i Italien. Indtil videre på fiesta-mode, men jeg har lånt et godt kamera af Ove (tak!), så forvent der kommer en del på 23, når jeg returnerer. Buena solskin – prego.

Så fyld Ice tea på den: - fås på de førende tankstation landet over.

To timer i bil forude og lyst til en milkshake. Hvad gør man så? Jo, man drejer lige ind omkring McDonalds. Jeg spotter, der er tilbud på en lille milkshake (0,25 l) for 10,- og en stor milkshake (0,5 l) koster 20,75, så jeg tænker jeg vil være smart og spare 75 øre og samtidig få et smil frem på den lidt træt-udseende McD-medarbejders læber. Jeg spørger derfor med et smil og opløftet stemme om jeg kan købe to små milkshakes i et stort bæger. Hun kigger et øjeblik på mig. Dette giver mig anledning til at forklare mig. ”Jeg kan se der er tilbud på en lille til en tier, så jeg tænkte jeg kunne spare 75 øre, ved at købe to små i ét bæger”. Dette får hende til at dreje på hælen og tage retning mod sin manager. Efter ét minuts forhandling returnerer hun med meldingen: ”Det kan ikke lade sig gøre. Hvis du vil gøre brug af tilbudet, skal du købe to små”. Det var ikke så fleksibelt konkluderer jeg og beder så om en stor milkshake med jordbær og chokolade. ”Chokoladen er i stykker, så jeg kan kun lave med jordbær...” Således får jeg altså hverken lidt sjov eller min favorit milkshakeblanding ud af at besøge McDonalds i Skanderborg. Til gengæld tog turen kun en time og halvtreds minutter.

Nogen gange falder jeg over en hjemmeside, hvor jeg - ligemeget, hvad de sælger eller vil fortælle mig - nægter at bekæftige mig med af den simple grund, at det er for uinspirerende, dårligt genemført og fuld af fejl. Andre gange er det lige omvendt...som fx her (klik på "Enter Maximum Vegas)

Vi er på nippet til at blive druknet i avispapir, korte uredigerede nyheder og annoncer fra Elgiganten på samtlige sider. Og jeg synes det er noget fis. Jeg tror vi er oppe på tre-fire landsdækkende gratisaviser og oveni det fire-fem gratisaviser der distribueres via de offentlige farveje. Hvor er det alle nyhederne skal komme fra? Er det ikke på tide at aviserne indser, at avisproduktion er en niche i vore dage, med alt vores teknik og internet. Udviklingen har gjort det usmart at lave information der til hver en tid er daggammel og retrospektiv. Jovist er der stadig mange der gerne vil læse avis, men tallet er for nedadgående og det er meget naturligt. Det er jo også de færreste der sender røgsignaler efterhånden. Det jeg så slet ikke forstår, er at vi har en politik her i landet der udmønter sig på følgende måde: Ønsker jeg ikke reklamer, gratisaviser eller sågar ugeaviser, skal jeg aktivt gøre en indsats for at få fat i et klistermærke, der kan fortælle budet, om mit ønske. Mine grunde kan være, at jeg ikke har penge til tilbudsvarer, at jeg ikke gider tømme min postkasse eller noget så simpelt som, at jeg synes det er spild og ufattelig omkostningstungt for miljøet, der i sidste ende betaler prisen. Prøv at tænk, hvis det var omvendt. Hvis både jeg og virksomhederne skulle gøre noget aktivt for at modtage blade og kataloger. Tænk, hvis en virksomhed skulle gøre en indsats for at få forbrugeren i tale og derfor var tvunget til at lave relevant og attraktiv information der kommunikerer andet end pris, pris og pris. Tænk, hvis man man faktisk kunne lære noget af at læse et katalog fra en større dansk fødevaredistributør. Tænk, hvis man faktisk havde reel magt til at droppe de fesne Aldikataloger, fordi de bare er uinspirerende. Og tænk, hvis dine børnebørn kunne tage på regnskovsafari i Sydamerika...

Når man lever uden TV må man styre kukkasselysten hos venner og bekendte. Eller man kan ty til at leje sig en film hos filmpusheren med det gul- og blåfarvede logo. Således så gjort. Det blev til den så berømte film om bøsser i bjergene. Jeg synes virkelig det er en stærkt opreklameret film, som er decideret langtrukken, dog med enkelte flotte landskabsshots. Og så vakte den minder om turene ved diget som barn, da jeg så alle fårene. Nå, men sagen handler egentlig om bagsiden af dvd-kassetten: Hvor er det nu lige spoleknappen på en dvd-afspiller sidder??