Jeg er altid på jagt efter, hvor hunden ligger begravet. I dag fandt jeg således et sted med masser af blød sand og plads. Det perfekte sted at begrave en hund, hvis du spurgte mig.
Det er dog ikke her den er:
En lille perle fra min spæde livsstart:
Vi er i familiesommerhuset i Vejers - morgenmad.
Moster spørger, hvad jeg vil have på mit rundstykke (wopper) og jeg svarer resolut på klingende vestjysk: "Honne å".
Mor udtaler kærligt, men lettere opdragende: "Det hedder på, Niels"
Hurtig i pærren som altid ræsonnerer og adapterer jeg mig frem til ny formulering: "Honne å på så..."
Pludselig forstår jeg, hvorfor jeg læser noget med ord og kommunikation.
Jeg var sikker på jeg havde slukket alt, da jeg forlod lejligheden. Lyset, mac'en, bassen, anlægget og alt hvad jeg nu ellers har sat strøm til.
Da jeg kom og ville tænde anlægget for at høre Nelly Furtado (recommended!), opdagede jeg dog, at jeg havde glemt at slukke det.
Anlægget var tilsyneladende ikke videre tilfreds med at være blevet overset i slukningsrunden og var i gang med at entrére en skuffet tilstand:
Overraskelsen (og en slet skjult væmmelse) vil ingen ende tage over, hvor mange kliks svarmulighed nummer to løb af med.
Kan vi ikke lave en agreement der lyder, at I kun tager strømper og sandaler på samtidig, når I holder ferie i Hvide Sande, ved Møns Klint og overalt på Lolland?
Rygtet har i længere tid forlydt, at Robin Hood har opgivet sin orienteringsløbskarrie og er hoppet med på fitnessvognen. Det ser nu ud til at være bevist.
Lille John havde for nogen tid siden Robin med til Poweryoga, men det var ikke hipt nok til pilemesteren. Istedet skulle han være gået i gang med at udvikle sin egen træningsform kaldet Pilaftis.
Billedmaterialet, der har afsløret Robin, kan ses på dette link. Han har tydeligvis gjort meget for at få billederne bortforklaret, ved at sprede en historie om, at pilen er en en lækage fra et fly.
Da jeg var lille lærte jeg de første ting om mekanik og fysik af henholdsvis min morfar og DR's ViTek. Faktisk lærte jeg de første ting om nogen små størrelser kaldet atomer, ved at se ViTek.
Derfor undrer det mig, at der er så meget polymik omkring et atomprogram i Iran. Jeg synes da kun det er rimeligt, at iranske børn også lærer om atomer, kemi og andet teknisk. Hvorfor er så meget af den vestlige verden imod dette?
Mit råd til jer Iran: kald det noget i stil med ViTek, så får I lov til at køre på - endda i den bedste sendetid.
En onsdag i børneglædens tegn. Både for undertegnede og for Mek Pek med band. Således fremviser et par af dagens allerheldigste herrer udbyttet fra at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt:
En frisk Sorbella i den ene hånd og en Mek Pek autograf i den anden.
What's more to life?
De fleste sønner og døtre prøver at fortrænge det faktum, at deres forældre har (eller som miniumum én gang har haft) sex. Det er noget henad af realitetsbenægtelse af højeste rang, men har man haft følgende oplevelse, kan jeg godt forstå dem:
Få den her.