Jeg har netop hjulpet brormand med at handle et nyt motoriseret køretøj. I den forbindelse har researchen gået over stok og web. Fx Skoda i Nørresundby, der åbenbart er i gang med at udvide gesjæften til også at omfatte menneskehandel:

Først var det den søde ventetid. Så var den over os og nu er den ovre. Julen. Ah. Jeg har haft en god en af slagsen og takker alle de implicerede for dette. Der er dog en ting der har undret mig; julen er en overskudsfest - i så fald undrer det mig, at alle snakker om overtræk, dyre gaver og pasta og ketchup i disse after-jul dage. Jeg har dog en teori: Overskud refererer ikke til, at folk udstråler energi, har rigeligt på bankbogen til at give til andre, der lider nød eller fortjener det. Det handler om, at julen er den tid, hvor man kan få tømt ud i alle overskudstingene. Det forklarer nemlig, hvorfor der er kommen og asparges i alting. Hvorfor produkter som sylte og surrib bliver tilbudt allevegne fra og hvorfor hvidt skæg er så billigt. Vil jeg så være foruden? Næh tak. Jeg kan godt lide tiden - alle har nemlig en mere eller mindre sær julespise, som de værner om med deres liv. Personligt er jeg fx ikke til at rive fra en skål brunede kartofler.

Julen er efterhånden mere hastig og presset end langt de fleste deadlines resten af året. Det er koldt, kapitalistisk og anstrengende, hvis de mellemmenneskelige interaktioner forsvinder. Da jeg i dag gav en mataspige en indpakningsmæssig udfordring, havde jeg en plan. Jeg ville fortælle lidt om, hvad meningen var med den lidt underlige idé, jeg havde bedt om hendes hjælp til, for at hun så til gengæld havde en lille anekdote til julefrokosten. Hun var dog ganske uimodtagelig og ville hellere snakke med kollegaen, som så lavede samme trick med sin kunde. Der var en 60 cm disk imellem os, men jeg følte det som en isblok så tyk som indlandsisen. Ærgeligt, for det kunne være meget hyggeligere, hvis vi lige gad. Ekspedienterne skal dog ikke have hele skylden - det er jo et produkt af et socialt samspil mellem kunder og butikspersonale (eller mangel på samme). Min opfordring lyder derfor: Når nu julegaverne skal byttes, så kig på ekspedientens navneskilt, læg mærke til navnet og brug det i en venlig, oprigtig sætning, før du vender dig og går. Og det er så vigtigt, at du ikke blot lirer noget af. Brug indfølingsevnen og find noget der matcher personen og situationen - gerne lidt atypisk. Hedder ekspedienten Mette så sig: "Mette, tak fordi jeg måtte se dit smil. Godt nytår". Det er ikke farligt, det er blot rart og man får næsten altid et oprigtigt smil tilbage. Og det er vel noget af det vigtigste i julen?

Til manden der har alt:

For mig at se, ligner den et meget kort mandligt kønsorgan med en skorsten på...? Bedre bud?

Som jeg skrev sidst jeg gav lyd, så vil der fremover blive skrevet, når jeg har noget på hjerte. Jeg vil godt lige tilføje: "eller når jeg ikke har meget travlt". Sådan. Så er der styr på det. Billedpoll kommer i det nye år og frekvensen af posts stiger nu igen. Vær hilset og glædelig jul.

Først havde jeg travlt. Så var jeg syg. Så fik jeg travlt igen. Og så gik der sport i at se, hvornår nogen ville sende mig en mail, for at se om jeg var ok. Men det er der ikke nogen der har gjort...og det er godt. Det er nemlig friheden ved en blog. Jeg SKAL ikke skrive noget hver dag. Jeg kan skrive noget når jeg har noget på hjerte eller har lyst til at forfatte nogle ord sammen. Hvis bare nyhedsbreve og nyhedsudsendelser var på samme måde, så ville der være mindre ja, vi sender stadig de samme "nyheder" hele dagen i vores femten nyhedsudsendelser og hey, vi har ikke noget at sige, men vi kan da lige vise dig et par uinspirerende tilbud. Det er derfor jeg elsker RSS-feeds. Der får man at vide, når der er én der har haft noget på hjerte og kan derfor bruge flere minutter hver dag på at læse om ting, der kommer fra hjertet og indeholder energi og holdninger. Herligt Tinternet! Mit feed kan hentes her og du kan sætte det sammen med dine andre favoblogs via fx Newsgator eller NetVibes. God fornøjelse med hjertelæsningen.

Jeg tror ikke det var mig selv, der købte den i sin tid. Det var vist noget, en ven havde med for sjov. I Esbjerg-tiden tror jeg. Det er så snart seks år siden og jeg havde glemt alt om den lige til i dag. Den stod nemlig på en fluks oprydning i de overliggende køkkenskabe, og hvad finder jeg; Dåsen med frugt i sirup: At dømme på holdbarhedsdatoen, var det på tide jeg indså, at jeg bare ikke bruger blandet frugt i min madlavning. Så efter tre flytninger og seks år i min varetægt, er den hermed givet videre til skraldemand Lars. Take care. Edit: Tilsyneladende er der også Freskner i - det lyder ikke sundt.

De stakkels kabelnedgravere står i regn og slud og graver fiberkabler ned, så jeg kan få en hurtigere forbindelse. Jeg har helt forstålse for, at det kan være lidt svært at føre gravkoen med præcision, når vandet pisker i øjne og mudderhul. Således er jeg ikke sur over, at jeg ikke har de 4 mbit/s som bestilt. Jeg er bare tålmodig, som julen jo byder. Dagens fejlmelding involverede en hastighedstest og jeg må sige det undrede mig lidt, hvordan en testserver kan være overbekastet: Jeg er dog sikker på forklaringen skal findes i sympati. Testserveren sympatiserer med det overgravede kabel, der ligger helt blottet og nøgent, og bliver bekastet mudder. Det bette pus.

Jeg havde følelsen af, at en lang dag var ved at være til ende, da jeg stod og ventede på bussen. Jeg var dog ikke klar over at klokken var blevet SÅ mange: