Så hatten passer

Jeg har da engang tænkt på, hvordan det må være at være model. Glitter, fancy fester, farvede drinks og eksotiske steder på rejsefødder hele tiden. Fantastisk. Der er dog også en bagside (som det efterhånden er ved at gå op for mig, at der er ved alting). Jeg har netop fundet en stakkel, der nok har ønsket sin modelkarriere hen, hvor peberet bliver puttet i små plastikbreve, hvis han havde vidst hvad hans agent mente med: "Det bliver vildt fedt Miguel - det er nogle fotos til et modesite på nettet. Mange fede hatte og mulighed for methodmodelling. Tjek selv resultatet her.

Min far er syg

Ustabilitet på bloggen for tiden skyldes til dels, at min far har problemer med hjertet og jeg derfor rejser rundt for at besøge ham på de respektive hospitaler. Det er hårdt og det svinger lidt med hans tilstand, men vi har besluttet at modet skal holdes oppe. På Odense Universitetshospital (der har den smilebåndsfornøjende forkortelse "OUH") fandt jeg ud af, hvorfor min far er blevet syg:
- min fars sko til venstre... Jeg opfordrer derfor alle der har forældre (og særligt fædre) til at melde sig ind i Hjerteforeningen eller spille med i hjertelotteriet.

Et rygerscenario

Jeg var lige på et offentligt toilet og følgende syn fandt mine øjne:
Jeg forestiller mig følgende scenario: Ryger skal på toilettet. Skynder sig ind. Kan ikke finde askebæger (det er et røgfrit toilet). Han tænker, arh det tager ikke så lang tid - jeg kan lige lægge min smøg her på "udtrækkeren". Ryger falder i staver og skal lige læse alt det der står på væggen. Sanser en sær duft af brændt plastik. Tjekker at det ikke er ham selv. Konkluderer at det ikke er plastik det lugter af dér. Kommer i tanke om smøgen, der efterhånden har godt fat i udtrækkerens plastik. Får fart på og pærer smøgen ned i toilettet. Skyller ud. Overvejer kort om han skulle droppe at ryge. Beslutter at finde nærmeste kiosk og nøjes med en 10-pak. End of story.

Vådt papir intet problem

Nu går jeg jo på den humanistiske del af Aalborg universitet, så vi er ikke ligefrem oversåede med højteknologiske dimser, som det er tilføldet på den mere tekniske gren. Alligevel blev jeg da lidt imponeret da jeg så, at vi har en kopimaskine der ikke blot kan kopiere, men tilsyneladende også tørre papir:
- har du spildt kaffe på din engelske stil, så send den fluks til mig

Hvis bare C var F

Nu hvor det er julefrokostsæson, kunne man godt forestille sig, at evnen til at lave vand til vin, ville være den fedeste. I denne tid, hvor det er så hundekoldt, ville jeg dog meget hellere se en mand, med evnen til at forvandle Celcius til Fahrenheit, nedstige fra himlen. Jeg prøvede at indtage rollen på denne side - resultatet er opløftende: Før hellig håndspåklikkelse
Efter hellig håndspåklikkelse
- og skynd dig så på loftet og find shortsene frem :-)

En weekend ifølge eb.dk

Det er ikke så tit jeg er på eb.dk det vil jeg gerne slå fast. Ikke at der er noget galt i det...well...jeg vil ikke lyve. Det er ikke super objektivt derinde. Men det er jo egentlig heller ikke mediernes rolle. Nå, men jeg har altså været forbi og føler jeg er nødt til at vise, hvad jeg faldt over som de første tre artikler: Sportsfolk der hænges ud, bare fordi de godt kan lide at gøre en tur ud af det En asiat der har fået hang til McD En meget grim hund...virkelig meget grim hund Her skulle så stå en kommentar om min vurdering af de artikler. Jeg synes dog artiklerne taler for sig selv. Hvis du mangler overbevisende argumentatoriske links, så prøv med dette her.

Så er de in...igen!

For nylig så jeg Lasse Rimmer have dem på i et tv-program. Jeg tænkte "ja ja, han er måske nationens klogeste, men moderne sko, det forstår han sig vist ikke på". Jeg tog fejl. Således så jeg i toget, en yngre herre - med udpræget forvasket og krympet denimstil - have disse hedengangne fod-til-halgulv-fæstende gummisko på. Det er derfor ganske vist. Adidas Håndbold Special er nu igen på mode.
- de er dog efter min mening ikke blevet det mindste kønnere siden deres første storhedstid